Gåtursnak Om Første Livsenergikursusdag

Gåtursnak Om Første Livsenergikursusdag (Hans Lias)

Dette er en nedskrevet lydoptagelse – en af flere, som indgår i en sammenhæng med  skabelsen af Livsenergispillet©.

Snakken er en blanding af almindelige, spontane indtryk fra selve gåturen og så de idéer eller analyser jeg naturligt udvikler undervejs. Det er dejligt at høre naturen i baggrunden mens jeg går tur, så lyt gerne til optagelsen, evt mens du læser ordene! Der kommer fotos undervejs i teksten.

Dagens gåtur handler om, hvordan jeg vil skabe det første Kursus i Livsenergier. God fornøjelse!

“Jaah, så skal jeg ud og gå igen! 

Det er den tredje februar 2020 og klokken er cirka tyve minutter over otte om morgenen. Nu tager jeg min røde hue på. Og gummistøvler.

(Jeg åbner døren)

 

Gaaak, piu!

 

Hej, hønsebasser! 

Ja, hej! God morgen! 

Ja, nemlig! 

(Jeg lukker dem ud)

Hej, Arne! 

Hej Pønse! Hej Gerda! 

Hej frøkener! 

Nårh, hvor er I fine! 

Ej, hvad var det du fandt? En regnorm! Så hurtigt! Neeiiij! Ja, så spis den bare selv!

 

Nå, men så går jeg lige bagom hér. Op på marken. Og vupti, så går jeg på en mark! 

Hov, der sidder en hare! Den skal jeg lige kigge på. Nå, nu galopperer den afsted. Og op over bakken.

Så går jeg stille og roligt op på bakken.

Dejligt stille vejr! 

Når det er stille, så kan man bedre høre! – Øh… 

Så kan man jo høre alle fuglene! 

Jeg ved ikke om man kan høre det her på optagelsen, men ovre på den anden side af søen, der må være en masse kragefugle i den lille skov. Krageskoven, kunne man kalde det. Der er en vældig larm: “wraa, wraa, wraaa”! Så er der et par krager lige i nærheden også: “Krwaap, krwaap, krwaap”! Så er der nogle forskellige musvit-lyde. Småfuglelyde. Og: “Pipipiiip”!, siger det. Det er en musvit. Og “Uh, uuh, uuh”! – så er der nogle duer et eller andet sted. Og en måge. Næ, det var ikke en måge, det var så en flok gæs! Den lød bare meget skrap. Ja, en lille gruppe gæs! 

Nå, op på bakken med mig!

 

Dér kommer solen op! Neiij! Kigger lige ud gennem nogle skyer derovre. Jaja! 

 

Nu er vi også sådan cirka midtvejs mellem vintersolhverv og forårsjævdøgn. Det må være her omkring. Det er nok det, man kalder “kyndelmisse”. Sådan cirka i de her dage.

 

Neij – rådyr! Ja ja. Derovre af mod solen, der ser jeg lige to rådyr! Hvis jeg tager et billede af det, så kan man nok slet ikke se rådyrene, så langt er de væk. Jeg kan da prøve. Hvis jeg prøver at zoome så meget det kan lade sig gøre og prøver at holde den stille… Ja, så kan man jo se solen. Klik. Meget, meget svært at få det til at blive til noget med sådan et kamera her. Klik:

Ja, det er jo meget sødt! De tusser rundt derovre. Og føler sig sikre derovre. Der kommer sjældent nogen mennesker dér. 

 

Ja, nu er det ikke nogen stroppetur jeg vil i dag, for jeg er syg. Jeg er forkølet. Jeg ville egentlig bare se om man kunne få noget ud af sådan en gåturssnak, selvom man er syg. Jeg er jo lidt i bedring, i hvert fald, så mon ikke man kan få noget frem? Måske kan man blive lidt raskere af at gå og tale lidt?

 

For et par dage siden, der fik jeg sådan lidt en impuls om at nu skulle jeg snart til at udforme noget, som kunne blive til et foredrag om de første tre livsenergier. Det er dem, som vi har lettest ved at forstå her i det daglige. Det er den røde, den orange og den gule. Dem kan alle være med på. Så kunne man jo starte med sådan et foredrag. 

 

Jeg har sådan en tendens til bare at gå lige på og begynde at snakke om det der interesserer mig mest. Men det er jo fordi jeg følger min lyst og min motivation. Den tror jeg også man som tilhører, publikum vil kunne mærke og så være lidt ligeglad med at jeg ikke kommer med sådan et langt tilløb. Selvom jeg også godt ved at vi jo er forskellige som mennesker. Nogen har behov for en masse overordnet teori først og andre, de har mere behov for “Jaja! Men altså: Hvordan virker det?” – direkte forklaring. Der skal jo være mulighed for at begge to kan sidde og høre foredraget. 

 

Det kan jo aldrig skade at bruge eksempler fra virkeligheden. Det er nok noget alle kan mødes om. Fordi, så er det ikke bare teori, så kan man jo godt høre at det har noget med ens eget liv at gøre. Så det skal jeg altså finde ud af at have formuleret med i sådan et indledende foredrag om de tre første livsenergier. Det skal simpelthen være noget der dukker op i løbet af foredraget, sådan at man ikke skal vente alt for længe på at få nogle eksempler, fordi så kan det godt virke meget ukonkret og fortænkt, hvilket det egentlig ikke er. Det er meget ligetil – de her energier. Jeg har også tænkt mig at sige – mange gange – at det er meget nemt. At forstå principperne i det er utroligt nemt. 

 

Nu står jeg her og kigger på noget, som jeg ikke rigtig forstår. Det er nemlig sådan en lille bakke i terrænet, men den er ligesom skåret igennem på langs. Det er sådan en lidt aflang, oval bakke, men som er skåret igennem, så det er én stor grøft. Heroppe hvor jeg står, på toppen, er der måske 10 meter over til den anden side. Så er der måske 5 meter ned i bunden. Skørt, skørt! Jeg aner ikke hvad det skal være til for. Hvorfor man har villet skære sådan en bakke igennem? Men det har den lokale landmand jo nok en forklaring på, da det jo er hans jord, det ligger på.

– Nå, skulle man lige tage et billede af det, også? Nåhja, okay, okay, okay. Det er jo det man kan. I vore dage er det jo så nemt! Op igen! Hvis man kan danne sig et overblik over det – det kan jo blive svært. Klik:

 Klik:

Ja, måske kan et af de billeder bruges?

 

Og nu har jeg lyst til bare at rable løs om hvad energi egentlig er. Fordi, det skal man jo lige have på det rene, når jeg nu skal til at forklare om livsenergierne – hvad det er for noget. 

Der er jo en grund til at jeg kalder det “livs-energier” og ikke bare “energier”. Hvis vi analyserer nærmere på energifænomenet, så vil vi ende med at finde ud af at det er ikke noget dødt, men noget levende. Det kan jeg jo sagtens stå og påstå, så derfor er jeg nødt til at forklare det lidt mere detaljeret, hvad det dog er jeg mener. 

Hvis du nu som tilhører sidder og gerne vil høre noget om, ja – de her 7 energier, som jeg har reklameret for, og hvis du så er en “materialist”, så du forestiller dig at der kun findes materie, stof – ting og sager i verden – eller du er “ateist” og forestiller dig at der ikke er noget der ligesom binder stoffet sammen i en meningsfuld helhed for at vi kan opleve det – “nej, det er der ikke”, hvis du er sådan én – eller hvis du er en humanistisk indstillet person, som ikke rigtig ved – “ahr – er der nu nogen mening med det hele?”, men alligevel så prøver du at skabe mening i dit eget konkrete liv ved at prøve at give det noget indhold, som du synes er tilfredsstillende – uanset om man er den ene eller anden eller tredje type, så kan man have lidt problemer med at høre på “Åh, det der med Gud og Guddommen – kan vi nu ikke snart holde op med at snakke om det?”. Men nej, det kan vi altså ikke, for det er jo et ganske glimrende begreb, når vi skal til at forklare om mening og indhold i tilværelsen. Det skal jeg nok vende tilbage til mange gange. 

Men, hvis du så er en hel fjerde slags tilhører som er med på at “der er nok en Gud, eller Noget – mere mellem himmel og jord” osv – “ja, måske kan man ligefrem kalde det en Guddom?” – så har du i hvert fald ikke problemer med at høre på at jeg skal til at forklare om at 

 

Al energi er noget der kommer fra Gud eller Guddommen

 

Og nu, så vil jeg tage jer på en lille rejse ind i noget, som er meget meget simpelt. Og det kan virke som et postulat, men jeg kommer bare med det. Så må I jo tage det for gode varer eller tænke (på jysk=) “Jaa, det må han længere ud på landet med!” 

Men, jeg ser det sådan at:

 

Al energi er et bevidsthedsfænomen

 

Det er noget, vi kan opleve med vores bevidsthed. 

Energi er også et fuldstændigt ubrydeligt fænomen. – Det kan ikke ødelægges. Energi omdanner sig hele tiden. Det kan ikke fjernes – det kan ikke ødelægges. 

 

Og så er al energi udtryk for liv 

 

Ha, sikke de spæner rundt, de rådyr! Meget hyggeligt! Nu er jeg her hvor jeg tog billedet af de to rådyr (eller rettere: der hvor de var) til at starte med. En eller anden udtværet lille klat på billedet. I mellemtiden er der to par rådyr her på marken, som har løbet afsted sammen, det er meget sødt, altså imens jeg har gået den runde. 

Nu tager jeg lige et billede af udsigtspunktet hér, selvom der ikke lige er nogen rådyr i øjeblikket. Så skal man bare se den her mark, jeg har været rundt på. Klik:

Det er så set ovre fra den anden ende af marken.

Men nu vil jeg gerne forklare hvordan energi er noget som Gud eller Guddommen laver. Her vil jeg så vise det første symbol, som jeg så kalder “Det Levende Væsen”:

Ja, det er sådan set ufatteligt enkelt. Man kan næsten ikke forestille sig noget enklere symbol på det levende væsen, fordi: alle levende væsener har jo en eller anden opfattelse af at være centrum for oplevelse. Om man så er en snegl eller et molekyle eller man er en hest eller et menneske, så oplever vi alle sammen noget. Og det oplever vi ud fra et perspektiv eller et synspunkt – et “sted”, kan man måske kalde det – og det er jo “her”, hvad dette “her” så end måtte betyde. 

Og det vi så oplever – det oplever vi som noget der er “det andet” – noget som er “noget andet” end én selv. Så, hvis vi forestiller os at vi står her i midten af symbolet, her på prikken, så er det vores “jeg”s udgangspunkt, ikke? Og herude, det er jo dér hvor “verden kommer ind” og bliver til noget, som du kan opleve. Så det er jo i første omgang dine sanser der møder omverden. Eller der sker en reaktion, når du ser noget eller rører ved noget som er omverden. Det vil sige at du kan både se dit jeg i det her symbol, det er jo prikken i midten, og så kan du se din krop eller organisme. Uanset om du er en snegl eller en hest eller et molekyle eller menneske, så har vi bare sådan en symbolsk fremstilling af kroppen som den her cirkel, der er rundt om prikken. 

 

Er det ikke rigtigt at det er sådan det er? – Det kan I spørge jer selv! Er det ikke sådan at nu her, hvor du sidder og lytter, så har du en fornemmelse af at du er et menneske, der er spadseret herind, fordi du ville høre et eller andet, som måske/måske ikke, er interessant, men du er jo godt klar over at det er noget der kommer udefra til dig, når Hans står der og snakker og viser nogle forskellige ting. Det vil sige: Det du er vidne til, det er dit “jeg” vidne til. Det er også vidne til at du har en krop, som dit jeg kan beslutte at sætte i bevægelse, for at komme herhen, og som du nu eksisterer i, mens du sidder her og lytter. Du kan måske mærke at der noget med foden eller der er et eller andet med armen eller måske skal du tisse, Alt det der, det foregår indenfor cirkelstregen her, fordi det er “internt” i din krop. Men samtidig så har du en oplevelse af nogle indtryk, som du oplever som noget der kommer udefra og møder din krop, og så bliver omsat til noget “oplevelseshalløj”. Så du har altså både en indre fornemmelse af din krop og så en fornemmelse af noget der er udenfor din krop – som samtidig er dit indflydelsesområde. Det er jo indenfor din krops afgrænsning at du har fuld suverænitet og kan mærke i princippet alt hvad der foregår og kan reagere på det med det samme, ved hjælp af tanken. Du kan rette din opmærksomhed dér, hvor der er et eller andet der tiltrækker din opmærksomhed, og så kan du gøre noget ved det – direkte. Og du har en masse underbevidste funktioner, der bare sørger for at hele organismen den kører som smurt. – Hvis ikke du er syg! Og det er vi jo rigtig tit. Mange af os har småproblemer og sådan noget. Men det ændrer ikke ved at kroppen er dit suveræne indflydelsesområde. 

Så kan man diskutere hvad det andet så er: Det du oplever, som kommer udefra. Hvad er eller hvem er dét nu? Er det noget du har indflydelse på? Det vil jeg jo hævde: at det er det. Men det foregår tilsyneladende mere indirekte end din tankes direkte forbindelse med dit indre i kroppen. Der skal ligesom ske noget af nogle omveje, for at du kan få feedback i omgivelserne – uden for kroppen. 

Men alt det her taler jeg om, for at vi kan se at der er en tydeligt grænse mellem vores opfattelse af, hvem vi selv er, og så hvem eller hvad resten af verden udenfor er for noget. Hvis vi ellers er nogenlunde normale, så har vi en realistisk opfattelse af, hvad der indenfor kroppen og dine “interne anliggender”, og hvad der kommer udefra som må være et resultat af andres aktiviteter – andre levende væseners aktiviteter. 

Så, vi har en indbygget forståelse af at det vi oplever, som kommer udefra – det er også noget, som er levende. Vi kan simpelthen ikke lade være med at danne den opfattelse, at f.eks andre mennesker er levende, ligesom vi selv er. 

Så vi kan konkludere at andre mennesker har også et “jeg” inde i deres krop. Og de har deres indflydelsesområde inde i deres kroppe. 

Samtidig kan vi jo konstatere at vi er i stand til at interagere. 

 

Og det er den her interaktion som er energi 

 

– Det er en energiudløsning mellem minimum to væsener. Der skal to levende væsener til, for at udløse energi. Og så kan man kalde det alt muligt, og jeg vil forsøge at kalde det “Gud” – alle de andre som vi kan opleve i vores omgivelser – det er “Gud”. 

 

– Pause –

 

Arh, lige så snart man begynder at forklare hvad Gud er for noget, så er det jo hårde ting, fordi så spidser man lige ører, ikke? Og så må det da mindst være noget ufatteligt ophøjet. Og hvis ikke man kan gengive den her ophøjede følelse – aarh men så kan det ikke være Gud, han snakker om. Nej, måske? Der tror jeg at Gud har mange ansigter. Så Gud er også i det platte! Og Gud er også i det meget raffinerede, forfinede. Alt sammen er det en udveksling mellem to levende væsener, hvor 

 

Det ene levende væsen – det er JEG’et

 

Og det andet levende væsen – det er også JEG’et, men det vil du som levende væsen opfatte som et andet jeg end dit, og så er det vi kalder det “du” og “dig”. 

 

Derfor er al energi et samspil mellem JEG og DU!

 

Det er jo ikke grammatisk korrekt at sig “mellem jeg” eller “mellem du”, men det siger jeg alligevel hér. For at tydeliggøre begrebet “JEG og DU”. 

 

Nu står jeg hernede ved afvandingen fra Højby Sø, ved pumpehuset, og det vælter jo simpelthen med vand, for det har jo været en meget våd vinter. Nu stikker jeg lige hænderne ned. Køler lidt af. Aah! – Dejligt!

 

Nåhr! – en lille sød gærdesmutte! De er så søde, når de lige kommer flyvende hen foran én. 

Så var der lige en ordentlig bunke gæs, dér! Nå, det er svært at tage billeder af sådan noget.

(hmm, stort set alle 150 gæs nåede om bag træerne…)

(Irriteret, fornærmet stemme=) “Det ziger han hele tziden: Det er zå zvært at tzage billeder af!”

– Ja, det er det! Det indtryk, jeg lige har gennem mine øjne, er jo sådan en tre- nærmest fir-dimensionel oplevelse, og det er det jo ligesom ikke på et to-dimensionelt stykke papir eller en skærm, når man ser det som foto. Det er bare slet ikke det samme. Lyden kommer heller ikke med, men der kan man selvfølgelig optage det på video – jajaja, men: Nej. Glem det! Der er vores teknologi jo stadig meget primitiv. – Men vi øver os!

 

(jeg fløjter)

 

Smat, smat, smat! 

Den våde vinter gør sig også gældende her på denne side af søen. Ja. 

 

Pausen – den er riiigtig nødvendig, for jeg kan heller ikke holde ud at tale om de her meget koncentrerede ting i særlig lang tid af gangen, så derfor vil I som tilhørere heller ikke kunne holde det ud. Så der skal ligesom være nogle “breaks” hvor vi laver noget andet, end at lyyytte til det her koncentrerede tilsyneladende “teori”. Ja, det vil virke som teori, fordi det er nyt. – Tanker man skal lære at forholde sig til. 

Ja. 

 

Men indtil nu, der har jeg jo kun forklaret om, hvad det vil sige at være et levende væsen.

Og så vil jeg holde dette lille hvil i min egen talestrøm, mens jeg så vil bede om feedback og umiddelbare tanker fra publikum, efter at jeg har stået og forklaret de her ting. Så vil jeg spørge dem – eller jeg vil prøve at fornemme ud fra deres feedback – om de er nysgerrige på mere om, hvad det vil sige at være et levende væsen, fordi selvfølgelig har jeg mere om det. Eller om de gerne vil springe lidt videre.

Ja, når jeg siger det, så kan jeg allerede mærke at jamen det er alt for uklart, hvad jeg så vil med foredraget, ikke? Men jeg tror ikke det skal være et 100% foredrag hele vejen igennem.

 

Der var så nogle andre gæs, som var meget stille. De koncentrerer sig bare om at flyve! – Og ikke al det snak! 

 

– Ja. 

Så: skal det være ren foredrag – eller skal det være lidt workshop eller sådan noget? Jeg vil jo gerne blande det med noget tegning. Det tror jeg faktisk godt man kunne sætte ind hér. Men altså, at lære at tegne det første symbol, Det Levende Væsen, det er jo hurtigt overstået: Prik, cirkel. Man skal bare sørge for at sætte prikken – i centrum – af en fin cirkel. Det er dét! 

Men, så kan man hygge sig lidt med at prøve at lave det i frihånd. Og så skal det jo farvelægges med guld! Der har jeg simpelthen valgt farven “guld” – i samråd med Nete. Hun syntes, ligesom jeg, igså at guld var den mest passende nuance. 

Ja, så vil jeg jo også selv sidde og tegne. Ligesom de andre vil sidde og tegne. Fordi, jeg skal jo lige vise, hvordan man med hånden kan holde en pen og så have håndroden ned mod papiret, og så dreje papiret rundt om håndroden og på den måde tegne en noget nær perfekt cirkel på meget kort tid. Så skal man bare sætte prikken rigtigt bagefter. Det vil jeg vise. Det er meget sjovt. 

Og så vil jeg tale om at cirklen og prikken er så universelle at vi har den i os allerede. Det kan jeg vise ved, at vi bare skal trække den ud. Vi skal bare trække cirklen ud – så kan vi se den! Det er jo smart, ikke? Så kan vi trække den ud, ved hjælp af at trække papiret rundt og holde fast på papiret i midten, ved hjælp af håndroden. – Sådan, så har vi trukket cirklen ud, fordi cirklen står også for 

 

Bevægelse

 

– Det er det næste spændende, vi skal introducere. Når vi først har vist at vi oplever livet som “et jeg og et du”, eller “mig og de andre”, eller “mig og den anden” – det er alle ting, alle væsener – så skal vi nemlig også have forbundet JEG og DU. Og det gør vi ved hjælp af bevægelse.

 

Hvis vi forestiller os at vi bare sidder overfor hinanden, fuldstændig stive i blikket, bare kigger, sidder helt stille med kroppen, ja så ved vi da godt at vi kan tænke alt muligt imens og føle nogle forskellige ting, men på et tidspunkt, så er det bare ikke nok at sidde og kigge stift ud på hinanden og bare tænke og føle – så må vi altså også give udtryk for, hvad det er vi tænker og føler. – Hvis vi ellers kan forestille os at vi kan holde ud at have kroppen i samme position i meget lang tid. Nogen skal måske efter noget tid på toilettet, nogle er måske ved at blive tørstige, ja, så slutter eksperimentet jo selvfølgelig dér. Det kan vi også lege lidt med. 

Hvis man tør sidde overfor én, bare kigge fuldstændig stift og ubevægeligt – det er dét, der er hele pointen – på hinanden. Og al den ubevægelighed, som vi koncentrerer os om, gør jo så også at vi nærmest virker døde til sidst. Så bliver det kedeligt, ikke? Men indtil da, kan man da have mange spændende tanker og følelser internt, men man må ikke prøve at give udtryk for dem udadtil, overhovedet ikke. Så kan man jo spørge hinanden bagefter, parvis: “Nåmen, hvad sad du egentlig og tænkte på?” Eller: “Hvad følte du egentlig?” Nååh, sådan og sådan. Okay, hvad følte du, hvad tænkte du? Nååh, sådan og sådan! 

(Mens vi sidder ubevægelige og tænker og føler og indtil vi forbinder os gennem det fysiske, så er vi, såfremt vi ikke er optaget af indtryk fra vores fysiske krop, faktisk i den indigo livsenergi, illustreret ved alle de potentielle muligheder og scnearier vi kan forestille os, inden vi bevæger noget eller kommunikerer med andre væsener på det fysiske plan! Derfor kunne kursets første livsenergi sagtens være den indigo.) 

 

Hvad skal vi bruge den øvelse til? – Vi skal bruge den til at forstå, hvor smart det er at gå i forbindelse med hinanden på det fysiske plan – via det fysiske plan – det er rigtig, rigtig smart. Det giver nogle helt andre følelser og tanker – fordi man sætter rigtig mange bevægelser igang gennem kroppen. Det er supervigtigt at bruge kroppen, når vi nu er i kroppen, til at forbinde os med hinanden.

Vi kan jo sammenligne det med at danse med sig selv. Ja, det kan man godt. Man kan godt sådan hoppe lidt rundt og lave nogle trin. Ja, jo, det er da fint nok, så får man da forholdt sig lidt til sin krop og det er jo dejligt. Men hvis man vil have en ekstra dimension i tilværelsen, så må man inddrage en anden lignende krop og et andet lignende væsen, som én selv. Så bliver det hele meget mere intenst og meget sjovere. Så det skal vi nu prøve. Så kan jeg jo sætte noget musik på og så kan man danse enkeltvis og så kan man danse parvis.

Hvis vi ikke vil have berøring, så kan vi jo kigge, og se hvad den anden laver. Og lytte. Prøve at få bevægelserne til at snakke med hinanden – kommunikere på dén måde, uden at vi egentlig siger noget med ord. Nå, men så er det jo kroppens bevægelser, vi kommunikerer med og ikke bare en mund, der siger en hel masse ord. Det er jo smart. Og så kan vi jo have dans parvis, hvor vi holder fast i hinanden – holder i hinanden. F.eks hænderne. Det er nogenlunde uskyldigt. Og så kan man jo snurre rundt om hinanden ved at holde hinanden i hænderne. 

Dén skal vi bruge, dén bevægelse, til at forstå det næste med. Og den er da godt nok meget mere sjov, for nu kommer der en tredje part ind i det!

Der er JEG’et og der er DU’et og der er FÆLLESSKABET. Det er en helt tredje faktor. Fordi det her fællesskab vi f.eks kan mærke med kroppen, når vi snurrer rundt om hinanden, men holder hinanden i hænderne, så er der ligesom en tredje kraft tilstede, på en meget konkret måde. 

 

Så har vi faktisk haft tegneøvelse, og så har vi haft “sidde og være saltstøtte”-øvelse og vi har haft “enkeltvis danseøvelse” og vi har haft “parvis danseøvelse”. Så kan vi jo slå over i måske at slutte af med en fælles dans. En eller anden cirkel-ting. Cirkeldans af en slags. Så skal jeg jo tænke lidt over, hvad den kan udtrykke…

 

Den første fornemmelse af fællesskab, det er “imitation”. Man kopierer det, som de andre gør. Der kan man sådan set bare stå i en cirkel til musikken. Alle holder hinanden i hænderne og kigger ind mod cirklens centrum eller på hinanden. Så kan man vælge én som skal lave nogle bevægelser, som de andre så skal kopiere, som passer med musikken. Men først og fremmest skal man få hele cirklen til at virke som et organisk hele. Så får vi jo trænet en masse sanse-ting. Det er pragtfuldt.

Så kan vi vælge, her fra den sidste fælles danseting, hvor vi har gået fra individet til parret til det store fællesskab, så kan vi vælge at gå videre til at snakke om den røde livsenergi. 

 

(Jeg er nu nået tilbage til det sted, hvor jeg tog det første foto af rådyrene i solopgangen)

 

Ja, det tror jeg lyder godt. Der kan sagtens være en god mening med det. 

Så vil jeg simpelthen slukke for i dag. Så har jeg også faktisk en meget god indgang til det første foredrag. Og det har taget, incl pauser, så har det jo taget 52 minutter. Tak for nu!